| Bliv praktikant hos Akkurator i starten af 2017
1805
post-template-default,single,single-post,postid-1805,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Bliv praktikant hos Akkurator i starten af 2017

Bliv praktikant hos Akkurator i starten af 2017

Bliv en del af et nyt og anderledes felt indenfor storytelling og branding, der har gang i en spændende udvikling.

Om Akkurator: Podcasts som storytelling
Akkurator er en ung virksomhed, der har fundet sin niche i et marked, der stadig er meget nyt i Danmark. Podcasts er ikke et nyt medie, men at anse det som et kommercielt værktøj, er at tænke det på en hel ny måde. Branded podcasting giver virksomheder muligheder for at fortælle gode og medrivende historier på tidspunkter, der passer brugerne, så det er et tilvalg fra deres side. Det er uvurderlig branding for virksomheden, og underholdende content for brugerne. Men det er ikke reklamer, der produceres – det er den gode historie, der skal fortælles.

Dine opgaver
Som praktikant hos Akkurator bliver du en del af den daglige produktion. Der er tit mange projekter i gang, så det gælder om at have overblik og holde hovedet koldt, hvis der er flere deadlines, der skal overholdes. Nogle gange kan de sidste optagelser først foregå få dage inden release. Du skal også kunne arbejde selvstændigt og initiativ er et must. Nogle gange er arbejdstiderne også lidt skæve, fordi man ofte må indrette sig efter de mennesker, der skal interviewes, eller optagelser der kun kan foregå på et bestemt tidspunkt. Det forventes også, at du har erfaring med et redigeringsprogram. I Akkurator bruges primært Reaper, men hvis du er vant til andre, kan det godt gå an.

Opgaver indebærer:
– Research på historier
– Idé- og historieudvikling
– Foretage interviews med medvirkende i de forskellige podcasts
– Redigere og klippe til produktioner
– Hjælpe til på sociale medier
– Diverse ad hoc opgaver.

Dine muligheder
Da vi er en mindre virksomhed, har du her muligheden for at få indflydelse på og præge dit praktikforløb i flere retninger. Du vil blandt andet opleve:
– Masser af ansvar
– At blive en del af en kreativ og spændende virksomhed, der er i en rivende udvikling.
– At være med til at udvikle historier og producere dem

Søg nu
Hvis du synes, det lyder som et spændende felt, og du samtidig ser dig selv, som en person, der kan bidrage til et energisk arbejdsmiljø, så er det her den rette praktikplads. Der arbejdes hårdt, men altid med en god stemning. Det er bestemt et arbejde, der gør plads til at man kan have det sjovt, mens man arbejder intenst med et projekt.

Praktikpladsen er en fuldtidsstilling med 37 timer i ugen. Har du studier eller andet ved siden af, er vi selvfølgelig fleksible – hvis du er den helt rigtige kandidat til stillingen. Praktikstart er enten i januar eller begyndelsen af februar.

Send CV og ansøgning til info@akkurator.dk senest 2. december.

No Comments

Post A Comment