| Digital markedsføring – eller Hvordan medierne lærte at glemme deres tal og elske publikum.
1614
post-template-default,single,single-post,postid-1614,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Digital markedsføring – eller Hvordan medierne lærte at glemme deres tal og elske publikum.

Digital markedsføring – eller Hvordan medierne lærte at glemme deres tal og elske publikum.

Skrevet af Alexander Gjerløv Nørgaard

Internettet er ikke længere nyt. Vi er efterhånden en hel generation af voksne mennesker, der vokset op med det som en integreret del af livet. Alligevel er det i konstant udvikling og bliver ved med at stille spørgsmåltegn ved, især mediebranchens, vanetænkning.

I dette indlæg vil jeg med udgangspunkt i artiklen “Your Media Business Will Not Be Saved” af Jousha Topolsky (mediejournalist og medstifter af The Verge), diskutere udfordringerne ved vanetænkning i markedsføring, og hvordan dette relaterer sig til podcasting.

Hans pointe er i korte træk at mediebranchen oprindeligt gravede sin egen grav ved først at ignorere og fornægte den digitale bølge, og at den, den dag i dag, til stadighed har en konservativ holdning til indholdsproduktion, markedsføring og reklamering, hvor alt kommer til at handle om tal og algoritmer fremfor kvalitet af indhold.

Som et barn af generation Y, der er vokset op med Internettet, kan jeg ikke andet end at være enig med Topolsky. Jeg ser ikke Flow-TV, jeg hører ikke FM-radio, jeg har en Ad-blocker installeret i min browser, og jeg oplever oftere og oftere at de reklamer jeg alligevel udsættes for snarere skaber en aversion overfor det pågældende brand. Som når en reklame på YouTube forhindrer mig at tilgå det indhold jeg selv har valgt lige med det samme, eller når en simpel google-søgning vedrørende min 1-årige søns røde numse pludselig resulterer i et hav af bannerreklamer for bleer og cremer. Det føles både frustrerende og invaderende.

Man kan vælge at kalde det en forkælet holdning – for jeg ved jo godt at en eller anden form for markedsføring er nødvendig for, at jeg kan tilgå indhold af høj kvalitet på nettet – men jeg tror snarere det er et udtryk for, at vi opnår en højere og højere mediebevidsthed. Vi forstår efterhånden godt hvornår og hvordan nogen prøver at sælge os noget, og det skaber også en lavere tolerance overfor hvad vi anser for værende indhold af ringe kvalitet. Som Topolsky forklarer det:

“Your problem is that you make shit. A lot of shit. Cheap shit. And no one cares about you or your cheap shit. And an increasingly aware, connected, and mutable audience is onto your cheap shit. They don’t want your cheap shit. They want the good shit. And they will go to find it somewhere. Hell, they’ll even pay for it.”

Men under al min vrede og bitterhed ligger der jo som sagt også en grundlæggende forståelse for nødvendigheden af et markedsføringssystem, og Topolsky har også et bud på hvor mediebranchen skal bevæge sig hen herfra:

“The truth is that the best and most important things the media (let’s say specifically the news media) has ever made were not made to reach the most people — they were made to reach the right people. Because human beings exist, and we are not content consumption machines. What will save the media industry — or at least the part worth saving — is when we start making Real Things for people again, instead of programming for algorithms…”

Han påstår, at så længe mediebranchen producerer interessante ting for interessede mennesker, så vil der være en fremtid for brancen, og når alt kommer til alt er det de gode historier og talenterne der skal bane vejen for fremtidens medier – og jeg kunne ikke være mere enig.

Hvordan relaterer alt dette sig så til podcasting? Podcasting er i særdeleshed et medie hvor jeg oplever, at indhold bliver serveret på en måde der er informativ, lærerig, inspirerende og ikke mindst underholdende. Det er selvsagt et krav i en tid, hvor vi har så meget indhold tilgængeligt lige ved hånden, at man som podcastproducent hele tiden holder værdien for lytteren for øje. Hvis ikke man som lytter føler sig beriget, finder man hurtigt noget andet. Dette afspejler sig i måden hvorpå mange podcasts præsenterer deres sponsorer (gennem små historier af enten informativ eller underholdende karakter), men sætter også tanker i gang i forhold til hvordan podcasts kan benyttes som et markedsføringsværktøj i sig selv.

Så længe man husker at skabe reel værdi for den rigtige – og ikke størst mulige – gruppe af mennesker, så vil ens markedsføring blive betragtet som en gave, fremfor at fremstå som en forhindring og som noget modtageren er tvangsindlagt til at udholde.

Topolsky, Jousha: Your Media Business Will Not Be Saved: https://medium.com/@joshuatopolsky/your-media-business-will-not-be-saved-1b0716b5010c#.kbrcm0snd

No Comments

Post A Comment