| Hvad gør podcasts succesfulde? del 1/2
845
post-template-default,single,single-post,postid-845,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Hvad gør podcasts succesfulde? del 1/2

Hvad gør podcasts succesfulde? del 1/2

Del 1 af 2: Successen som podcasting-mediet gennemgår for tiden, kan tilskrives utrolig mange menneskers hårde arbejde og passion for at skabe god radio. Men specielt én podcast har fået massernes øjne op for, hvilket underholdningspotentiale gode radiofortællinger har. I løbet af 12 afsnit blev den amerikanske podcast Serial i det sidste halvår af 2014 downloadet omkring 49 millioner gange. 49 millioner!! Normalt ville det blive anset som en stor succes, hvis et afsnit hentes 300.000 gange.

Men hvad kan vi så lære af Serial, som er gået hen og blevet et populærkulturelt fænomen?

Hvad er det den gør så godt?

Først og fremmest er Serial en rigtig god krimi-fortælling. Krimi-fortællinger er populære, hvilket det årlige bogsalg op til jul også viser, og de spiller på universelle menneskelige følelser, som vi, som empatiske mennesker, kan spejle os i. F.eks. uretfærdighed, forelskelsen, den bitre kærlighed, tiltro til mennesket, mistro om manipulation og muligheden for at rette en smule op på uretfærdigheden ved at finde morderen.

Nu er vi ikke alle interesserede i at lave podcasts om krimi-historier, så hvad er det Serial-redaktionen konkret har været god til, som vi trække ud og gøre til en generelle observationer?

1) Aktualitet: De har brugt en virkelig og stadig aktuel historie. Det er ikke blot fiktion.

Historien besidder aktualitet og er derfor utrolig nærværende for mange mennesker. Det skaber engagement og fællesskab om det indhold som podcasten præsenterer. Og fordi der i hele historien er et element af retfærdighed vs. uretfærdighed, tænder det lytternes nysgerrighed og retfærdighedssans.

I forbindelse med Serials stigende popularitet, begyndte lytterne selv at engagere sig i efterforskningen. På det sociale medie Reddit, var der flere sub-reddits, hvor brugerne sammen forsøgte finde svarene på alle de løse ender og uvisheder i sagen, som Serial-redaktionen ikke selv kunne give et endegyldigt svar på. Selvom Reddit-brugerne ofte ramte forkert i deres konklusioner, formåede Serial at animere til, at lytterne selv rejste sig fra deres behagelige lænestole og lagde tid og energi i finde morderen. Hvis man gør indholdet aktuelt for sin modtager, kan man gøre passive lyttere til engagerede lyttere.

2) Formidling: De har været gode til at formidle fagspecifik og kompliceret indhold, så det stadig er interessant og relevant for ikke-fagpersoner.

Serial-redaktionen satte en narrativ ramme op for hele mordsagen med udgangspunkt i en tidslinje. Da denne tidslinje først var blevet godt etableret, gav det dem mulighed for at springe frem og tilbage i historien og udfolde mere komplekse forhold i sagen. Samtidig brugte de forskellige alment gyldige eksempler og metaforer, der baserer sig på en bred forståelsesramme, som kunne bruges til at forklare og eksemplificere nogle af de punkter i sagen, som ikke lige kunne forklares med fagsprog, men krævede en “oversættelse”. Derudover var Serial-redaktionen i stand til at skabe et stort arkiv af lyde fra politi- og rets-optagelser. Det betød at de ikke altid skulle forklare alt selv, men kunne lade “virkeligheden” som den blev optaget, tale for sig selv.

Vi skal ikke længere end den etablerende indledning i første afsnit for at finde et eksempel på, hvordan Sarah Koenig (værten) tager en centralt element i hele fortællingen, nemlig menneskets detaljerede hukommelsen og eksemplificerer for lytteren, hvad det indebærer. Hun spørger: “Hvordan redegør vi på en deltaljeret måde for, hvordan vi kom på arbejde sidste onsdag? Kørte du? Gik du? Cyklede du? Regnede det? Er du sikker? Var du i nogle butikker den dag? Og i så fald, hvad købte du og hvem talte du med?” Med alle disse spørgsmål sætter tvivlen hurtigt ind, og ved at stille disse spørgsmål, sætter hun lytteren i en position, hvor de selv kan teste deres egen detaljerede hukommelse og selv erfare, hvor meget tvivl og uklarhed der er forbundet med hukommelsen. Det er rigtig skarp formidling. For hvordan må det så ikke være at arbejde med en sag der nu er 15 år gammel, hvor målet er af finde frem til “sandheden”?

3) Relevans for fortællingens vinkel: Et element som er utrolig vigtigt for, at man som lytter er fanget af fortællingen hele vejen igennem er, at indholdet er relevant for fortællingens mål.

Med andre ord, der skal ikke være noget fyld. I en fortælling, der som Serial strækker sig over 12 afsnit, er det super vigtigt at fastholde lytterne hele vejen igennem, for at de ikke falder af serien halvvejs igennem. At fastholde lytteren over et enkeltstående podcastafsnit, er en udfordring i sig selv.

I et interview til podcasten Tim Ferris Show, fortalte skaberen af Start-up podcasten Alex Blumberg, at hans måde at vurdere, om noget er irrelevant på, er når hans fokus flytter sig fra historien han lytter til og til andre ting i hans hverdag. Hvis det ikke kan fastholde hans fokus ift. fortællingens mål, er det irrelevant. Altså er det vigtigt at stramme op og være koncis i sit indhold.

4) Personliggørelse: Der er mange måder personliggøre sin podcast på, men så længe lytterne kan mærke mennesket bag udsendelsen, knyttes der nogle bånd selvom dette ikke er funderet i ansigt til ansigt kontakt. Føler man som lytter først, at man har en personlig forbindelse til værten, er man langt i at skabe trofaste følgere.

I løbet af de 12 afsnit som Serial udvikler sig over, formår Sarah Koenig at dele ud af hendes egne personlige tanker og etiske overvejelser, at vi som lyttere, føler vi opbygger et personligt forhold til hende. Vi kan spejle vores egen tvivl i hendes. For kan vi stole på Adnan Seyed? Er han uskyldig dømt eller blot en psykopat, der manipulerer Sarah til sin egen fordel? Sarahs tvivl bliver vores tvivl.

5) Lyddesign: Et element som er vigtigt for en podcasts helhedsfornemmelse er lyddesignet.

Det er vigtigt at vide hvordan bestemte underlægningslyde virker, hvornår de skal inddrages, og hvornår de skal undlades. Hvordan skal overgangene være, er der kontinuitet i klipningen osv. Eks. er jinglen en del af lyddesignet og utrolig vigtig for den lydlige genkendelsesfaktor af serien. Hvis man skulle få folk til at gætte hvilken podcast, de har med at gøre, bare ud fra jinglen, så vil Serial stå utrolig stærkt. Jinglen er med til at brande serien.

Er lyddesignet velovervejet og grundigt lavet, kan det bidrage utrolig meget til podcastens professionelle helhedsindtryk.

Selv har jeg hørt Serial-jinglen blive brugt i et DR program om indvandring. Jeg blev utrolig forvirret, fordi jeg kun forbandt det stykke musik med Serial og hele mordgåden omkring Hae Min Lee og Adnan Seyed. Serial har formået at skabe et lyddesign til deres serie, der er så godt og som står så meget på egen hånd, at det for mig forbindes 100% med deres podcast.

 

Opsummering – Det gælder altså om:

1) Aktualitet: At skabe en ramme for podcastens indhold som er aktuel og relevant for lytterne og som samtidig engagerer og aktiverer lytterne udover selve lytte situationen.

2) Formidling: At holde lytteren i hånden og sørge for at formidle indholdet til dem, så de er med hele vejen. Dette bestemmes jo selvfølgelig af målgruppen og kompleksiteten af indholdet. Men sørg for at gør brug af metaforer og almen gyldige eksempler, så lytteren se tingene ud fra deres forståelsesramme.

3) Relevans for fortællingens vinkel: At indholdet er relevant ift. fortællingens mål. Hvor vil du gerne hen? Bidrager dit indhold til at fortælle din histories vinkel? Hvis dit fokus og koncentration er flygtigt imens du lytter til podcasten, skal du formentlig genoverveje passager og bestemte bidder af indhold. For er de relevante?

4) Personliggørelse: At være i stand til at give noget af sig selv, som lytterne kan spejle sig i. Personlighed kan skabes på flere måder. Men hvis du tør åbne op og dele ud af personlige erfaringer, tanker skabes der lettere en bindende relation til lytteren.

5) Lyddesign: At skabe en stærkt lyddesign. Er der genkendelighed i din introjingle og i dine overgange? Er der kontinuitet i måden du klipper på? Er underlægningsmusikken eller reallyde brugt de rigtige steder?

 

Men hvordan overføres disse ting så til din podcast?  Læs næste afsnit her.