logo
Copyright Qode Interactive 2016. All rights reserved.
| Hvordan mit privatliv blev invaderet af en podcast
1849
post-template-default,single,single-post,postid-1849,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,side_area_uncovered_from_content,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Hvordan mit privatliv blev invaderet af en podcast

Hvordan mit privatliv blev invaderet af en podcast

Jeg er på Tinder. Jeg overvejer snart at lægge det på hylden, men det er en helt anden historie. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg godt kan finde på at åbne appen, når jeg keder mig. Det er blevet til underholdning ligesom jeg kunne finde på at åbne Instagram, når jeg skal få tiden til at gå. Jeg swiper for det meste til venstre (hvis du ikke er bekendt med Tinder, så betyder det vel ‘ikke interesseret’), men for nylig faldt jeg over én, hvor jeg simpelthen blev nødt til at swipe til højre.

screenshot_2016-12-16-16-11-37

Gimlet Creative har matchet med Tinder
Jeg matchede selvfølgelig med DTR – Define the Relationship – for jeg kunne forestille mig, det er en bot, der er sat til at matche med alle, der swiper til højre med den. Men det mest interessante er, at det er Gimlet Creative, der først har matchet med Tinder, og det match er senere blevet til DTR. Vi lader lige Tinder-lingoen ligge lidt.

Der er nok en del, der kender til Gimlet – de udgiver blandt andet Start-Up, Reply All og Heavyweight – men Gimlet Creative er deres kommercielle afdeling. De har tidligere produceret Open for Business for eBay, og i et afsnit af Start-Up diskuterede de også, om de skulle tage imod et tilbud fra det amerikanske forsvar. Det valgte de ikke at gøre. Men det er en interessant afdeling af Gimlet, for den er blandt andet med til at finansiere alle de andre podcasts, som de udgiver regelmæssigt. Og så er det jo sådan set kommercielt i en vis forstand.

Det er sådan set ikke det, der er det spændende ved DTR, men i stedet den fantastiske måde at markedsføre den på. Hvem vil gerne høre pinlige historier fra Tinder? Folk, der er på Tinder. Hvor finder man disse folk? På Tinder. Og hvis man ikke er en del af segmentet, så falder man helt sikkert over DTR på en anden måde. Det vidner de utallige blogs og facebooksider, der omhandler Tinder fails af enhver art om. Det er populært stof. Men der er altså mere på spil end sjove uddrag fra akavede samtaler.

“‘Hey’ to me feels redundant, because the match was already the first ‘hey’.”
Da jeg matchede med DTR fik jeg nedenstående besked, men fordi jeg helst undgår at klikke på links fra bots, klikkede jeg ikke. I stedet googlede jeg det, og fandt altså frem til Define the Relationship podcast, der lige nu tæller to afsnit og en trailer.

screenshot_2016-12-19-11-12-45

Første afsnit handler om et emne, som alle, der har forsøgt sig med en datingapp, kender til: Hvordan man starter en samtale. Det handler faktisk om noget så simpelt som ordet ‘hey’. Man skulle ikke tro det, men det er et sandt minefelt, når det kommer til Tinder, for jeg har flere gange været i tvivl om, hvordan jeg bedst starter en samtale. Jeg kan ikke forestille mig, jeg er den eneste. Og hvem skal overhovedet starte samtalen? Jeg har et indtryk af, at det tit skal være fyren, men efter samtaler med dates og veninder, der også er på Tinder, fortæller de, at de tit føler, det er dem, der skal starte en samtale. Det viser sig, at der ligger mere i ordet ‘hey’ end blot starten på en samtale. Nogle vælger også at sende gifs. Den mest brugte er karakteren, Joey, fra populærserien, Venner, der siger: “How you doin’?”.

Andet afsnit handler om noget, som jeg med hånden på hjertet kan sige, jeg aldrig har gjort før. At sende et ‘dick pic’. Og ja, der er i sandhed delte meninger om, hvornår og hvorfor man sender sådan et.

Der er kun to afsnit ude, men forholdet mellem Gimlet Creative og Tinder passer perfekt. Der er så mange historier, så mange uskrevne regler, så mange sociale diskussioner, der opstår med en app som Tinder. Define the Relationship søger at undersøge, hvordan Tinder og andre lignende apps har ændret parforholdet i den moderne, digitale verden, men der ligger mere i det. Det definerer os som mennesker. Hvorfor reagerer nogen negativt på ‘hey’, mens andre synes det er en god åbningsreplik? Hvorfor sender nogen intime billeder? Hvorfor synes nogen, det er dejligt at få dem, mens andre frastødes?

Og hvis du sidder og tænker over, om jeg har nogle regler for hvornår jeg swiper til venstre uden at se nærmere på, hvem jeg afviser, så er svaret ja. Du får kun ét af dem. Hvis der er taget et selfie foran Holocaust Memorial i Berlin. Det sker oftere end man skulle tro.

Tinders brand, Gimlets lyd
Det her er en Gimlet produktion, og det kan man sagtens høre. Der er en vært, der styrer slagets gang. I dette tilfælde er det Jane Marie, der har erfaring fra This American Life, Earwolf, Jezebel og Cosmopolitan. Hendes rolle er at navigere lytteren rundt i Tinder-universet, og det gør hun primært gennem interviews med brugere eller eksperter.

Eksempelvis i afsnittet, der omhandler dick pics, er der både plads til at snakke med kvinder, der har modtaget dem – både positive og negative oplevelser – mændende, der sender dem, og selvfølgelig eksperter, der fortæller om det primal instinktive i at sende et billede af sit vedhæng.

Jane Marie er heller ikke ræd for at bruge egne oplevelser, hvilket uden tvivl klæder DTR, fordi nogen af emnerne måske godt kan være lidt tabubelagte. Hun formår at gøre det humoristisk i stedet. Dog er der i netop afsnittet om dick pics også information om, at hvis man føler sig krænket på nogen måde, så er der steder, man kan henvende sig. Et rigtig positivt træk fra både Tinder og Gimlet Creatives side. Man kunne godt forestille sig, at Tinder ser det som en god brandingstrategi, for podcastserien viser både en humoristisk og legende side, men også at de tænker på deres brugere.

Der er som sådan ikke noget nyt i produktionen. Værten interviewer flere personer, engang i mellem er der underlagt lidt underfundig musik i baggrunden – helst noget med marimba – og så krydsklippes der ellers for et godt ord. Det gør nu ikke noget. Det fungerer. Men det er især det sociologiske aspekt, der gør DTR så interessant. Hvis man selv er på Tinder nu, eller bare er nysgerrig på universet, så kan DTR anbefales.

No Comments

Post A Comment