logo
Copyright Qode Interactive 2016. All rights reserved.
| Podcasten: Et gammelt format i nye klæder
1532
post-template-default,single,single-post,postid-1532,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,side_area_uncovered_from_content,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Podcasten: Et gammelt format i nye klæder

Podcasten: Et gammelt format i nye klæder

Foto: @muffinworks

Af Andrew Davidson

Historiefortællinger og talking heads i USA

I torsdags – 25/2 – holdte vi en times foredrag om podcasting på Dokk1 i Aarhus. Det var første oplæg i en serie af tre, hvor vi i første omgang havde fokus på de amerikanske podcasts.

Som udgangspunkt ville vi gerne spille en masse interessante eksempler for de fremmødte, men også sørge for, at de forskellige eksempler gav mening i en lyttekontekst. Derfor lagde vi ud med meget nøgternt at opridse to forskellige slags fortællerstilarter. Det er klart, at så nemt er det ikke altid, og nogle af de eksempler vi havde med befandt sig måske også midt i de to lejre til tider, men det gav et værktøj til at dechifrere, hvad der egentlig foregår, når producenterne tilrettelægger.

Talking heads og journalistisk historiefortælling hedder de to opdelinger. Sidstnævnte er måske den mest komplekse: Her er der fokus på en historie, der fortælles via flere forskellige greb. Det kan være krydsklip mellem interviews, underlægningsmusik for at fremprovokere en stemning, lydeffekter og andet. Præmissen for den journalistiske historiefortælling hedder, som vi valgte at formulere det: “Vi har en historie, du skal høre.”

Talking heads derimod er lidt nemmere at kaste sig ud i: Her er der blot tale om vært(er) og gæst(er) i et studie foran hver deres mikrofon. Der gøres som regel ikke megen ud af redigeringen, måske klippes småfejl ud, men ellers ikke. Her der fokus på værten, og det er som regel på grund af denne, at man lytter til podcasten. Selvfølgelig kan emnet også spille en rolle, men man lytter som regel ikke konsekvent til en podcast, hvis man finder værten enerverende.

Igennem oplægget spillede vi en række eksempler for at illustrere de to stilarter og til hvert eksempel forklarede vi, hvordan den ene eller anden kom til udtryk – eller om det reelt set lidt var en blanding af de to. Desuden så opridsede vi også, hvordan der dannes podcastkollektiver, hvor der altså hører flere programmer under. De nævnte var Radiotopia, Gimlet Media og Earwolf. Selvfølgelig måtte vi også komme omkring podcastflagskibet, This American Life, ikke fordi det er en del af et podcastkollektiv, men fordi så mange af eksemplerne låner og imiterer fra den. Og hvis du sidder og undrer dig over, at vi ikke har nævnt eller nævnte den mest populære podcast i nyere tid, nemlig Serial, så er det fordi vi dedikerer en hel time til den i næste oplæg, der finder sted på Dokk1 29/3, 17.30. Måneden efter dykker vi ned i de danske strømninger, det er samme sted, 28/4, også 17.30. Begge oplæg er ganske gratis, men kræver tilmelding.

Hvilke podcasts blev der spillet klip fra:
This American Life – My Damn Mind! (Afsnit #579)
99% Invisible – Penn Station Sucks (Afsnit #147)
Song Exploder – Baths: Miasma Sky (Afsnit #4)
Strangers – Adrian’s Race (Afsnit #56)
Start Up – How to Divide an Imaginary Pie (Afsnit #3)
Reply All – I’ve Killed People and I Have Hostages (Afsnit #15)
Mystery Show – Britney (Afsnit #2)
Comedy Bang! Bang! – Grounded Me@: Andy Samberg, Lauren Lapkus (Afsnit #312)

No Comments

Post A Comment