| Podcasts fra den vide verden: Sydafrika
1845
post-template-default,single,single-post,postid-1845,single-format-standard,qode-quick-links-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1300,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-11.0,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.1.1,vc_responsive

Podcasts fra den vide verden: Sydafrika

Podcasts fra den vide verden: Sydafrika

Skrevet af Maja Lidegaard

Serien om podcasts fra den vide verden dykker i dette indlæg ned i podcasts fra Sydafrika. Jeg valgte at undersøge Sydafrika, fordi min forhenværende roomie stammer derfra, og vi har haft mange snakke om forskellene mellem hans hjemland og Danmark. Derfor ville jeg gerne undersøge, om landet gemmer på podcastdiamanter, som danskerne bør lytte til. Nu har jeg måske allerede lovet for meget, for blogindlægget tog en anden drejning end forventet. Det vidste sig nemlig at være sværere end som så at finde relevante og velproducerede podcasts fra Sydafrika, hvis fokus ikke udelukkende består i sydafrikansk kultur. Så jeg besluttede at udvide min søgen til hele kontinentet Afrika.

This African American Life
Under min research efter afrikanske podcasts stødte jeg på begrebet ”Black podcast”. Black podcasts henviser ikke kun til afrikanske podcasts, men til podcasts med mørke værter generelt. Særligt i USA er begrebet udbredt og meget brugt. Et eksempel på en black podcast er podcasten Another Round produceret af Buzzfeed. Another Round er båret af de to afroamerikanske værter, Heben Nigatu og Tracy Clayton, der gennem en hyggelig samtale bringer emner op angående race, køn og popkultur – alt imens de drikker bourbon.

I 2015 lavede Buzzfeed-værterne et interview med Hillary Clinton. Her kommenterede Tracy Clayton på Hillarys manglende evne til at svede og spurgte ind til hendes deodorant. Interviewet anses af mange som værende kontroversielt, fordi værterne tiltaler Clinton i en meget fri omgangstone og snarere som en veninde end en gæst.

Flere har pointeret, at introen til interviewet kun blev en realitet grundet de afroamerikanske værter. Men er det nødvendigt at pointere, at der er brug for sorte podcastere, fordi sorte podcastere kan tillade sig at stille andre spørgsmål end en formel, hvid amerikaner? Er det virkelig et spørgsmål om hudfarve frem for et spørgsmål om social omgangsform?

Ofte i medieverdenen mødes mørke mennesker med en forventning om at skulle ændre deres udseende, fremtoning og sprog for at passe ind i et medieslot, der tilgodeser såvel hvide som farvede mennesker. Kendetegnende for en black podcast er, at værterne ikke dømmes på deres fremtoning. Værterne udtrykker sig, som de vil gøre i daglig tale. De bruger ord eller taler i en dialekt, som ikke alle vil kunne forstå, eller laver referencer, som ikke alle vil kunne opfange – men ifølge Heben Nigatu og Tracy Clayton er det ikke deres opgave, at sørge for at alle kan følge med. Under åbningstalen ved en podcast-konference udtalte Clayton: We’ve been listening to white shit our whole lives because we had to. I know the entire cast of ‘Friends’ by name and I’ve never even seen an episode”.

Personligt har jeg svært ved at forstå skellet mellem “white shit” og “black shit”. For mig at se er almindelig popkultur, som for eksempel Friends, ikke noget, der kan opdeles i forhold til race – men imens jeg skriver denne sætning går det op for mig, at der gennem hele Venner-serien kun optræder omkring 2-3 afroamerikanske karakterer. Det er vigtigt for alle at have nogle at spejle sig i. At kunne se sig selv som del af en gruppe med fælles baggrund, historie og værdier. Som en del af et samfund. Selvom serien viser en normal gruppe unge, er de alle sammen hvide.

De sorte stemmer
I 2015 skriver Huffingtonpost, at vi oplever en renæssance indenfor podcasts. Hvor shows som Radiolab, This American Life og Serial længe har domineret podcast-scenen, er der i løbet af de sidste par år dukket flere og flere innovative nichepodcasts op. De skriver: “Among those new shows are podcasts hosted by black people who are introducing interesting perspectives in the still very white, very male podcasting world”.

Danielle Young fra livsstilshjemmesiden hellobeautiful bemærker: “I noticed there’s a small, yet powerful selection of Black voices out there in podcast land. And honestly, nothing gets me more excited than hearing the unfiltered opinions of smart, witty and ratchet Black voices.Ifølge ovenstående udtalelser er der brug for sorte stemmer i mediebilledet, der repræsenterer denne type mennesker. Jeg har før tænkt over, at det kan være svært for unge, mørke at se sig selv i hvide idoler som Taylor Swift, One Direction og de klassiske Disney-karakterer – men jeg har aldrig overvejet, at man kan høre sig selv i en stemme.

‘Thank you for validating the fuck out of me as a black girl.’
I et interview med OBSERVER forklarer Clayton og Nigatu, at deres publikum er de stemmer, der ikke er repræsenterede i podcast- og medieverdenen.

Ms. Clayton: The voices and the people I’m concerned about reaching are people like us, whose voices aren’t that accessible and aren’t that represented in the podcasting world and the media world and in American society in general. It’s also really cool that people who do not look like us really like the show. We get a lot of emails from non-black people in general. A lot of them will start off with ‘I’m know I’m not the target audience but I really love the show.’

Ms. Nigatu: That’s so cute, that they think they’re not the target audience!

Ms. Clayton: It’s perfect that they know that they’re not the target audience. I feel like they should… It’s very present on my mind who I’m not trying to cater to. I’m not concerned by, like, how do we get white men to listen to the show.

Måske undergraver jeg min egen undersøgelse, når jeg som hvid kvinde udtrykker min undren. Alligevel provokerer det mig, at der stilles skarpt på, at sorte og hvide er så forskellige. Hvis emnet er musik, forhold eller kultur, kan det så virkelig passe, at sorte mennesker oplever det anderledes end mig? Kan kæresteproblemer virkelig opdeles i white shit og black shit?

Det handler måske ikke så meget om, at der er forskel på os lyttere, eller at nogle shows er tiltænkt bestemte lyttere. Måske handler det mere om, at der er forskel på værterne – og at værternes individuelle stil og livssyn, der skinner igennem i deres shows, vil appellere til forskellige typer af lyttere. Det betyder ikke, at en hvid mand ikke kan høre en podcast med en kvindelig, afroamerikansk vært. Det kan han sagtens, og det bidrager til at åbne hans forståelse for andre former for mennesker. Men det betyder, at afroamerikanske kvinder med samme livssyn som værten med stor sandsynlighed vil relatere mere til indholdet og samtidig føle sig repræsenterede i mediebilledet. Når en person, som jeg kan identificere mig med, bliver repræsenteret, føler jeg mig set og hørt. Derfor er black podcasts nødvendige. En stemme er ikke blot en stemme. Den vil altid være bundet op på en person. Og lige præcis hvilken person, som denne stemme tilhører, har stor betydning for, om vi identificerer os med stemmen eller ej.

Men hvor kom vi egentlig fra?
Nå ja, afrikanske podcasts! Dem skal du alligevel ikke snydes for.

Jeg vil gerne komme med en anbefaling af Sound Africa, der fortæller velproducerede og fængende historier fra det afrikanske kontinent. Podcasten har til formål at fortælle historier fra Afrika, der rækker ud over den endimensionelle fremtræden, som kontinentet ofte får i vestlige medier. Historierne er både nærværende og informative. I første afsnit kan du blandt andet høre om the afronauts, et rumrejseprogram, der blev startet i Zambia i 1960’erne.

Derudover findes den tilbagelænede og populære sydafrikanske podcast Kiss and Tell with Lady Skollie, der ser på de bedste ting i livet i form af kærlighed, sex og parforhold. Lady Skollie, også kendt som Laura Windvogel, diskuterer emner i studiet og tager ud i felten for at interviewe personer med noget på hjertet inden for et forudbestemt emne. Og lad mig være helt ærlig: Husk høretelefoner! – for intromelodien er lige til at få røde ører af.

Not Your African Cliché er en nigeriansk podcast, hvor fire kvinder deler deres holdninger angående og fælles foragt for clichéer og ignorante meninger angående Afrika. Kvinderne taler sammen på tværs af studie og telefon, hvilket kan gøre lyden en smule dårlig til tider. Men hvis du kan se forbi dette, har podcasten mange gode inputs og kvaliteter, der kan udvide din horisont. 

Desuden findes der utallige lister med toppen af Black Podcasts fra hele verden. En hurtig Google-søgning og du er i gang! Men virker det uoverskueligt, kan du starte med følgende:

For Colored Nerds er endnu en podcast i hyggegenren. Venneparret Brittany og Eric snakker om forskellige emner. De fører, ifølge dem selv, de samtaler, som sorte mennesker har, når der ikke er hvide mennesker til stede. Forskellen er dog, at de optager det hele.

Rembert Explains (Grantland, ESPN Audio). Denne podcast har fokus på afroamerikansk kultur. Værten, Rembert Browne formår at gøre emner angående politik og nyhedsdækning tilgængeligt for den udefrakommende lytter. Han forklarer måske ikke så meget, som titlen antyder, men han taler med en masse interessante mennesker om interessante emner.

Der findes et hav af podcasts, hvor mørke kvinder diskuterer emner gennem venskabelig samtale. Et eksempel herpå er podcasten Call Your Girlfriend, hvor værterne og lang-distance-veninderne, Aminatou Sow og Ann Friedman, snakker sammen over telefonen. Af lignende podcasts i samme genre kan jeg nævne:

Black Girls TalkingFriends Like UsBlack Girl Nerds og Mmhmm,Girl.

Det er vist ikke andet tilbage at sige end: Enjoy!

No Comments

Post A Comment